Inspireret af Heston Blumenthals spændende og fantastiske eksperimenter i køkkenet, bl.a. med den perfekte steak, besluttede jeg mig for at tage de nemmeste og bedste steps derfra og lave en dansk lynvejledning til, hvordan enhver kan stege en knald-god steak!
Dette betyder dog også, at dette indlæg ikke direkte bliver en opskrift men nærmere en række tips og guidelines til, hvordan man steger et godt stykke oksekød.
Til den dovne læser, har jeg tilføjet en mindre opsummering i slutningen af indlægget.
Forberedelse
Det første og meget nemme tip er, at tage kødet ud af køleskabet i god tid! Hvis man ikke gør dette, vil man ofte opleve, at når bøffen endelig har en passende kernetemperatur, vil ydersiden være overtilberedt.
Derfor: Tag steaken ud et par timer før du har tiltænkt dig at tilberede den, så der er tid til, at den kan opnå stuetemperatur.
Tilberedning
Standard-tippet til at stege steaks lyder: “Steg steaken 2-4 minutter på hver side.” – NEJ! Hvis du gør dette, risikerer du at dræbe et ellers lækkert stykke kød.
Derfor: Start ud med at varme en pande op – Den skal være RIGTIG varm, og det må gerne være en støbejernspande, da disse holder temperaturen rigtig godt! Mens panden varme op, kan du krydre din steak med salt – vent med at krydre med peber, da dette blot vil brænde af på den varme pande. Når panden er næste rygende varm, tilsætter du noget olie og bøffen placeres meget(!) forsigtigt i den varme olie. Tricket er nu “The Flipping Trick”, hvilket går ud på, at steaken skal vendes hvert 15-20 sekund. Ved at gøre dette, opnår man, at der opstår en sprød yderside på steaken og man mindsker risikoen for, at komme til at overtilberede midten af kødet.
Hvis man vil være helt sikker på kødets tilberedning, bør man benytte et digitalt stegetermometer til at måle steakens kernetemperatur ud fra følgende:
- 45 grader: Rare
- 55 grader: Medium
- 65 grader: Well done
Dog benytter jeg personligt et lidt andet trick (da jeg ikke har et nemt lille digitalt stegetermometer) – Jeg mærker på kødets blødhed, hvilket består af at prikke til steaken og mærke, hvor blød/hård den er, da jeg ved præcis, hvordan den skal mærke, når den er stegt i forhold til mine præferencer.
Når den ønskede temperatur (eller blødhed/hårdhed) er opnået, skal steaken af panden med det samme, hvorefter den skal have lov at hvile i minimum(!) 5 minutter. Dette gøres ved blot at placere steaken på en tallerken og vente. Man hviler kødet for at bevare al saften i kødet, så man ikke oplever, at saften blot løber ud, når man første gange skærer i kødet. Der vil løbe noget saft ud af kødet i forbindelse med, at det hvilet, hvilket er helt fint.
Steaken har nu hvilet, hvorved det er blevet tid til at krydre med lidt friskkværnet peber og derefter gå i gang med at spise! – Enjoy! :D
Hvis du følger ovenstående vejledning vil jeg næsten garantere, at du hver gang kan stege en super lækker steak – Jeg benytter mig hvertfald gang på gang af det med succes!
Opsummering
- Tag kødet ud i god tid
- Brug en meget(!) varm (støbejerns)pande
- Krydr kun steaken med salt inden stegning
- Vend steaken hvert 15-20 sekund
- Hvil steaken i minimum 5 minutter
- Tilsæt friskkværnet peber til sidst
- Enjoy!




Nye kommentarer