Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function 'sf_pageslider' not found or invalid function name in /home/www/foodism.dk/wp-includes/class-wp-hook.php on line 308
Spaghetti con pollo e rucola
marts 9, 2012 Søren Larsen Pedersen
Spaghetti con pollo e rucola

Spaghetti con pollo e rucola

Aftenens måltid var en fast genganger på mit madrepertoire, spaghetti con pollo e rucola. Egentlig er retten en Jamie Oliver-ret med rejer, men jeg valgte at lave min egen version med kylling. Dog skal Jamie da have en smule kredit for hans spaghetti con gamberetti e rucola.

I skal dog heller ikke snydes for min version af opskriften:

Spaghetti con pollo e rucola (3-4 personer)

Ingredienser

  • 300 g fuldkornsspaghetti
  • Olivenolie
  • 2 fed hvidløg eller samme mængde zittauerløg
  • 1-2 tsk tørrede chiliflager
  • 300-350 g kyllingefilet
  • 1 glas hvidvin
  • 2-3 spsk. tomatpuré
  • 1 citron
  • 2 håndfulde rucola
  • En stor håndfuld cherrytomater
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Sæt rigeligt med vand over til spaghettien og salt det godt – put først spaghettien i,  når vandet koger godt.
  2. Skær kyllingen ud i mundrette stykker.
  3. Varm en pande op med et par spiseskefulde olivenolie og smid hvidløg/løg og chiliflager derpå, når den er varm.
  4. Når løgene begynder at tage farve, tilføjer du kyllingestykkerne og steger dem til de ser færdige ud.
  5. Tilføj herefter hvidvin og tomatpuré, og lad det simre i et par minutter.
  6. Hæld vandet fra spaghettien, når den er færdig – og gem eventuelt noget af kogevandet til at fortynde tomatsovsen.
  7. Smid den færdige spaghetti over i panden til tomatpuré og kyllingen.
  8. Tilføje citronsaft og det meste af rucolaen – og eventuelt noget af pastavandet for at fortynde sovsen.
  9. Halvér cherrytomaterne og tilføj et par minutter før servering, så de bliver varme, men ikke splattede.
  10. Smag til med salt og peber.
  11. Anret på tallerkner og pynt med det sidste af den friske rucola.
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
Spaghetti con pollo e rucola, 5.0 out of 5 based on 2 ratings

Kommentar (3)

  1. Nicolai 13 år siden

    Fuldkornsspaghetti… Helt ærligt! Det er sgu da for trist!

Leave a Reply